Nordjyske Jernbaner valgte Chrois Rail over Deutsche Bahn 

Da Nordjyske Jernbaner skulle have lavet en transportbogie til deres 21 togsæt, valgte de ”Basse” og Chrois Rail over mægtige Deutsche Bahn. Et tilvalg af passion og håndværk over standardprodukter og masseproduktion.

Når hjulene på Nordjyskes Jernbaners 21 togsæt skal vedligeholdes, er det blå, speciallavede ’dummies’ med vestjyske Chrois Rail prydet på metallet, der holder vognene trillende på skinnerne.

– Vi stod og skulle lave den her opgave, og vi skulle finde en løsning på det. Jeg har tidligere arbejdet med Deutsche Bahn, og de var den helt oplagte mulighed, fortæller Hans Gram, der igennem tre og et halvt år har været værkstedsleder hos Nordjyske Jernbaner.

Men sådan skulle det ikke gå. Gennem en tidligere kollega havde værkstedslederen hørt om Chrois Rail, og mødet med direktør Erling ”Basse” Chrois fik ham til at vende blikket væk fra Deutsche Bahns masseproduktion, og i stedet se mod den speciallavede løsning hos virksomheden i Ulfborg.

– Når man møder ham og mærker hans passion, er man ikke i tvivl. At de så er vestjyske, og man på den her måde støtter en dansk virksomhed er jo bare et stort plus, siger Hans Gram.

 Ikke det billigste – Men det bedste

Nordjyske Jernbaners 21 vognsæt er fordelt på to forskellige togtyper, Siemens Desiro og Alstom LINT. Opgaven krævede derfor ikke blot én skræddersyet løsning men også en individuel tilpasning til de to togtyper.

Den tyske masseproduktion kunne givetvis have gjort det billigere, men løsningen fra Chrois Rail er væsentligt bedre, siger Hans Gram.

– De færdige erstatningshjul har aldrig siddet på togene, før de leverede den færdige løsning. Det kræver altså en omhu og et håndværk, som meget få kan præstere. Vi havde et meget, meget tæt og godt samarbejde, og de leverede en helt køreklar og godkendt løsning, siger Hans Gram.

Nordjyske Jernbaner står for togdriften mellem Skørping og Skagen, og er resultatet af en sammenlægning mellem Skagensbanen og Hjørring Privatbaner.

 

 

Kontakt Erling Chrois

Kontakt os i dag og lad os tage en uforpligtende snak om vores muligheder for at hjælpe.

chrois@chrois.eu

Specialudstyr til din branche

Chrois Rail udvikler og producerer specialmaskiner og udstyr til jernbaner, industri, entreprenører og landbrug over hele verden. 

Du har behovet, vi udvikler, producerer og leverer løsninger, som dækker dine behov og lever op til alle krav fra respektive myndigheder.

Kontakt os

Om os

Chrois Rail udvikler og producerer specialudstyr og maskiner til jernbaner, entreprenører og landbrug over hele verden. Vi producerer også specialmaskiner til industrien. Ingen opgaver er for store – og ingen er for små. Vi udvikler i tæt samarbejde med dig som kunde.

Kontakt

Chrois Rail
Industriarealet 71
DK 6990 Ulfborg
CVR 37545635